×

FORGOT YOUR DETAILS?

Vi hjælper dig med at bygge en effektiv, datadrevet forretning, der bliver stærkere med tiden

Mange ledere drømmer om at skabe en datadreven forretning. De ønsker at automatisere trivielle opgaver, så deres medarbejdere kan tage sig af mere meningsfyldt arbejde. 

Denne omstilling kræver en grundig og systematisk tilgang. At blive datadrevet er en langsigtet investering, der styrker organisationen på sigt. 

Vi hjælper dig godt i gang med denne rejse. 

I over seks år har vores team allerede hjulpet mere end 600 virksomheder, heriblandt Vestas og Nokia, med dataleverancer. Vi hjælper dem med at sætte data i system — lige fra indsamling til behandling, analyse og distribution. 

Som kunde styrer du butikken, mens vi tager os af teknikken. Derfor designer vi alle vores løsninger — fra vores produkter til vores datamoduler — til den enkelte virksomhed. 

 

Automatisering er ikke kun for de største

For få år siden var det kun de største virksomheder, der havde musklerne til at skabe en datadreven forretning. 

I dag er markedet åbnet for mindre og mellemstore virksomheder. Nye værktøjer og næsten ubegrænset kapacitet i skyen giver nye forretningsmuligheder, der før var reserveret til de største. 

Automatisering er med andre ord blevet for alle.

Eksempelvis kan du nu sammenligne priser på titusindvis af websider og sørge for, at kunderne altid får den bedste pris hos dig.

Vores værktøjer bygger på smart teknologi som softwarerobotter og er 100 pct. cloudbaseret (Google Cloud). Det betyder en høj grad af automatisering, fleksibilitet og skalerbarhed, hvor du kun betaler for det, du bruger. 

En kunde kunne eksempelvis erstatte 320 forskellige scripts, der hentede data fra nettet, med vores Pathfinder-algoritme. Det gav mindre vedligeholdelse og frigjorde medarbejdere til andre opgaver.

 

Teknik og forretning i én

Collecto er et københavnsk softwarehus med brede kompetencer i både forretning og it. 

Vores team har blandt andet en fortid som udviklingsledere, finans- og vicedirektører i en række datadrevne selskaber som Euroinvestor og Jubii.

Der har vi eksempelvis leveret alt fra aktiekurser og grafer til investor-information, nyheder og lignende data-ydelser. Og vi har hjulpet virksomheder med at komme i skyen ved at optimere deres koder og databaser, så overgangen skete så gnidningsløst som muligt.

Du er velkommen til at komme forbi vores kontor på Strøget i centrum af København og høre mere om, hvordan vi kan gøre din virksomhed datadrevet. 

TOP